EFFEKTIV INFRASTRUKTUR TIL GRØNLAND

Vi glæder os over at være en del af, at Grønland snart får en endnu mere effektiv infrastruktur inden for skibsfarten.

Det er ikke fem helt almindelige skibe, som Nordhavn Power Solutions A/S leverer generator- og nødstrømsanlæg til.

Skibene er Grønlands livsnerve, da de dagligt transporterer eksempelvis fødevarer fra bygd til bygd og samtidig skaber en stabil forbindelse til Danmark og resten af verden i selv de mest ekstreme vejrforhold.

De nye skibe er som erstatning for de udtjente ventet med stor længsel.

Royal Arctic Line placerede i første omgang ordren til P&S Werften i Tyskland, men det endte med, at det polske værft Remontowa i Gdansk fik opgaven.

Royal Artic Line nordhavn power solutions a/s

Den ekstra ventetid og behovet for ekstremt holdbare løsninger stiller høje krav til det polske værfts leverandører. Nordhavn Power Solutions A/S har fået opgaven bl.a. grundet erfaring med at løfte lignende projekter i Grønland:

– Vi er blevet valgt, fordi vi er bredt anerkendt for at skræddersy generator- og nødstrømsanlæg i højeste kvalitet og altid gør vort yderste for at overholde tidsplanen, siger salgschef ved Nordhavn Power Solutions A/S, Jørk Rudolph.

Anlæggene varierer i størrelse og er baseret på de driftssikre og brændstoføkonomiske Scania-motorer.

Skibene har hver deres funktion og varierer i størrelse fra ca. 30 TEU og helt op til 606 TEU.

De skal ned til mindste detalje bygges, så de i mange år fremover kan sejle under de ekstreme forhold, der gør sig gældende i og omkring Grønland.

Nordhavn Power Solutions leverer anlæggene i tredje kvartal 2014, og de færdige skibe leveres i første halvdel af 2015.