KLASSECERTIFIKATER
FÅ MERE AT VIDE OM DE KLASSECERTIFIKATER, VI HAR FÅET:
De fleste marinegenerator-aggregater til hoved-, havne/nød eller nødforsyning bliver leveret til klassede skibe og skal derfor leveres med klassecertifikat.
Generelt er proceduren ved klasning af generatoraggregater følgende:
Design af styring i henhold til ordrebekræftelse baseret på klassetypegodkendte controllers og komponenter
Bestilling af torsionssvingningsberegning med henblik på valg af fleksibel kobling
Dokumentation indsendes til aktuelt klasseselskab for godkendelse, inkl. specifikation, dokumentation på styring, torsionssvingningsberegning, tegning af bundramme, typegodkendelser på komponenter samt beskrivelse af testmetode
I forbindelse med produktion og afprøvning af anlæg skal godkendt dokumentation samt certifikater for motor, generator m.v. være til rådighed
Når generator-aggregatet er klar til afprøvning, bliver inspektør fra det aktuelle klasseselskab tilkaldt. Certifikater og godkendt dokumentation bliver udleveret til inspektøren, som efterfølgende overværer belastnings- og funktionsprøve. Skemaer med prøveresultater bliver udfyldt under afprøvningen
Baseret på resultatet af afprøvningen udfærdiger klasseselskabet certifikat på generatoranlægget
Har du spørgsmål til
vores løsninger og udstyr?
Lad os hjælpe dig med den rigtige power løsning!