47 år gammel motor stadig i drift
I 1974 leverede Nordhavn Power Solutions A/S en D 14 M 01 motor til skibet ”Skúmarin”, som blev bygget af Tórshavnar Skipasmiðja, hvis ejere var farfar til direktøren (Mouritz Mohr) for Færøernes nuværende største skibsværft Mest Shipyard.
Skibet blev taget i drift i 1975 og bruges i dag stadig til at slæbe skibe til bl.a. værfter.
Vores samarbejdspartner gennem mange år – Mest Shipyard – har nu renoveret den 47 år gammel motor efter ejerens ønske.
Under renoveringen af motoren, hvor der blev skiftet køler, stempel, foringer mv., blev værftet meget positiv overrasket over, hvor god en stand motoren er i.
Motorblokken ser indvendig nu ud som ny, der var INGEN tæring at finde og værftet udtaler at det var en fornøjelse, at reparere på den ældre Scania motor.