Nyt maskineri i MS Bodil
Vi er altid glade for at modtage oplevelser omkring Nordhavn Power Solutions A/S fra vores kunder, så denne oplevelse fra MS Bodil er ingen undtagelse.
Per Jensen fra MS Bodil skriver:
“Den 1. september 2020 fik vi saltvand i vores Volvo motor – det kunne den ikke klare – så vi skulle finde en ny motor til skibet.
Skæbnen ville, at Nordhavn Power Solutions A/S besøgte Thyborøn havn i starten af september med deres Roadshow.
Sammen med Christian fra 3xJ besøgte vi deres Roadshow, hvor de havde en 5 cylinder Scania motor udstillet.
I udstillingslastbilen var de nye gear fra Twin Disc også udstillet – Christian mente derfor, at dem skulle vi også se på. Jeg var lidt interesseret, selv om mit 35 år gamle Twin Disc gear kørte okay.

Inden vi forlod roadshowet, endte det med at jeg købte en ny Scania DI 09 Scania motor med 350HK og et nyt Twin Disc gear fra MGX-serien.
Nu har vi sejlet med det nye maskineri et stykke tid og motoren kører som den skal – alt er godt.
Det nye gear har været en meget positiv oplevelse og har tre gode funktioner som vi bruger.
- Det fungerer som et almindeligt gear.
- Muligheden for at køre med den meget bløde tilkobling, som er rigtig god når man skal fortøje skibet – så går alt stille og roligt.
- Muligheden ”Express” og ”Trolling” – dvs. at motoren bliver sat til et given omdrejningstal (for vores vedkommende er det 850 omdrejning) – hvor gashåndtaget som gas på skruen.Det har den kæmpe fordel, at når vi ligger og holder skibet op i vinden, kan vi skrue så langt ned for skruen, at vi kun lige holder styrefart.
Jeg kan på det varmeste anbefale det nye Twin Disc gear og er meget glad for, at vi fik det ned sammen med den nye motor.“