OPGAVE FIK VOKSEVÆRK
Hvad er mere motiverende end en super tilfreds kunde?
Den følelse stod vi tilbage med, da seneste opgave for Molslinjen fik vokseværk.
Da ”Express 3” lagde til dok i Aarhus havn, til planlagt service, var vores servicemontører Morten Poulsen og Henning Henningsen booket til at udskifte en Scania motor og renovere en generator.
I mellemtiden var opgaven blevet noget mere omfattende, da Molslinjen havde brug for at få udskiftet 2 motorer og renoveret begge generatorer – altså dobbelt op på den oprindelig bookede opgave!
Vores montører fik hurtigt kontaktet deres 2 kollegaer Odin Jensen og Kalle Bjerregaard for at kunne imødekomme kundens behov.
Det lykkedes de 4 montører at komme i mål med den mere omfattende opgave, inden for den fastsatte tid til den oprindelig bookede opgave – hvilket vækkede stor begejstring hos Molslinjen! 👏🏽
Opgaven blev naturligvis afsluttet med en test af både motorer og generatorer, så Molslinjen kunne sætte færgen i drift igen uden bekymring.