SPECIALBYGGET LØSNING TIL MOLSLINJEN

Til Molslinjens 2 nye batterifærger – nybygning 1098 + 1099, der skal bygges på Cemre Marin Endüstri i Tyrkiet – er vi valgt som leverandør af en specialbygget løsning, som skal fungere som backup funktion for færgernes batterier.

Den specialbyggede løsning, som Nordhavn Power Solutions skal levere til de to nybygninger, består af 2 x 4 stk. SGASI 16-07S, IMO Tier III generatoranlæg i lydbur med mulighed for drift på 100% HVO diesel.
Anlæggene skal overtage driften, hvis batterierne mod forventning er sat ud af funktion, så færgerne kan fortsætte i drift.

Molslinjen Als - Samsølinjen

Nybygningerne er designet af danske OSK-ShipTech.
Hver færge har en samlet længde på 116,8 meter, kapacitet til 600 passagerer og 188 biler.

Der er ingen tvivl om, at vi føler os privilegeret over at være valgt som leverandør til dette specielle projekt for Molslinjen” – citat CSO – Jørk Rudolph.

Vi glæder os til at følge det spændende projekt og til at påbegynde opstart i det nye år.