DET ER IKKE HVER DAG…
… man får mulighed for at få taletid på Christiansborg!
Den mulighed fik vores CEO – Søren Rasmussen, da Danske Maritime inviterede ham til at indtage talerstolen til en konference, hvor emnet ”Fremtidens fremdrift inden for søfart” stod på dagsordenen.
Konferencen blev åbnet af politiker Trine Bramsen – forhenværende Transportminister, nuværende medlem af Transportudvalget, med hendes bidrag til dagens emne.
Søren fik i sit indlæg vendt nogle af de tvivlsspørgsmål, vi møder om metanol såsom:
– Hvorfor skal vi satse på metanol?
– Hvilken påvirkning har metanolbrændstoffet på miljøet og klimaet?
– Hvordan fungerer jeres metanolmotor?
”En spændende dag med mange gode inputs og gode dialoger! Og jeg sætter selvfølgelig pris på den taletid, som Jenny Braat fra Danske Maritime gav os” – udtaler Søren.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om metanol til en bæredygtig fremtid – så kontakt os på +45 70 21 34 00 eller brug vores kontaktformular.